Service er ikke entydig, men derimod en adfærd, der kan tillæres gennem en justering af adfærd og tilegnelse af nye kompetencer. Det betyder, at der bag begrebet ”god service” ligger en handling, som folk sætter pris på. Og det er denne eller disse handlinger, der skal sættes fokus på, såfremt kunderne skal have en oplevelse af, at I leverer god service. Med vores gennemprøvede og succesfulde koncept ”TAK”, vil I opleve en højere grad af effektivitet, arbejdsglæde og trivsel, hvilket giver en forbedret bundlinje.
Kernen i ”TAK” er, at alle medarbejdere i virksomheden har ansvar for, at alt er som ønsket indenfor en radius af 5 meter; både fysiske og personelle forhold. Uanset hvor du er, så er det dit ansvar at gøre alt hvad du kan, for at udfylde din servicerolle bedst muligt.